Uddannet pædagog til det socialpsykiatriske botilbud Kildevæld for unge (barselsvikariat)

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Vil du være med til at gøre en reel forskel i unge menneskers liv – og samtidig udvikle dine egne pædagogiske kompetencer?
Til Kildevæld søger vi en pædagoguddannet kollega til et barselsvikariat af ca. ét års varighed med mulighed for forlængelse.

Vi leder efter dig, der brænder for relationsarbejde og faglig udvikling. Hos os får du mulighed for at bruge din faglighed til at skabe meningsfulde forandringer i unge menneskers liv og samtidig blive en del af et stærkt fællesskab, hvor vi udvikler os sammen.

Hvem er vi?
Kildevæld er et midlertidigt botilbud (§ 107) under Københavns Kommune med plads til 37 unge i alderen 18-30 år. Vi støtter beboerne i at styrke deres selvstændighed og livsmestring, så de får flere handlemuligheder i livet.

Hos os finder du

  • et stærkt tværfagligt team med 43 medarbejdere, der hjælper og sparrer med hinanden hver dag
  • gode rammer som fitnessrum, gymnastiksal, NADA- og sanserum, så hverdagen kan varieres og tilpasses beboernes behov
  • en arbejdsplads i udvikling, hvor både faglighed og trivsel er i fokus

Læs mere om os her.

Dit arbejde hos os
Som pædagog på Kildevæld bliver du kontaktperson for unge, hvor relationen er omdrejningspunktet. Du vil

  • skabe trygge og motiverende relationer med beboerne
  • støtte beboerne i dagligdagen med praktiske gøremål, sociale færdigheder og beskæftigelse
  • arbejde med afsæt i recovery, rehabilitering, Low Arousal 2 (LA2) og traumebevidst tilgang (TBT)
  • dokumentere i Domus og deltage i medicinhåndtering (vi giver dig oplæring)
  • indgå i faglige netværk, refleksioner og sparring med kolleger

Hvem er du?
Vi leder efter en kollega, der

  • er uddannet pædagog og gerne har erfaring med – eller interesse for – arbejdet med unge med psykiske udfordringer
  • har lyst til at udvikle sig fagligt og lære nye metoder
  • kan bevare roen og overblikket, også når hverdagen er travl og uforudsigelig
  • kender til eller er nysgerrig på at lære mere om recovery, rehabilitering, LA2 og TBT
  • er en holdspiller, der bidrager til et engageret og fagligt stærkt fællesskab

Hvad får du hos os?
Hos os får du

  • en meningsfuld hverdag, hvor du gør en reel forskel for unge mennesker
  • kompetenceudvikling gennem kurser og undervisning i blandt andet recovery, rehabilitering, TBT og LA2
  • et stærkt kollegialt fællesskab præget af tillid, sparring og humor
  • indflydelse på egne opgaver og støtte i hverdagen gennem supervision, defusing og løbende sparring
  • en arbejdsplads med gode faciliteter til glæde for både beboere og medarbejdere

Ansættelsesvilkår
Stillingen er et barselsvikariat på fuld tid med tiltrædelse den 1. juli 2026 eller gerne tidligere efter aftale og af et års varighed. Arbejdstiden ligger i tidsrummet kl. 07-23.00 med weekendvagt hver 3. uge. Arbejdsstedet er Kildevæld på Hans Knudsens Plads 3B i København Ø. Vi indhenter straffeattest og referencer i forbindelse med ansættelsen. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst for pædagoger i Københavns Kommune.

Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Meike Ørndrup på 51 30 05 76 på hverdage kl. 09-12.00.

Vi glæder os til at høre fra dig – og måske byde dig velkommen som en del af Kildevælds fællesskab.

Søg via linket senest onsdag den 17. juni 2026