Sagsbehandler til Ydelsesservice i Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen
Vil du være med til at skabe en værdig og professionel indsats for borgere i København?
I Ydelsesservice arbejder vi hver dag for, at borgere i en svær livssituation mødes med høj faglighed, respekt og ordentlighed. Vi behandler ansøgninger om enkeltydelser efter Aktivloven og har en vigtig myndighedsopgave: at træffe korrekte og retfærdige afgørelser – samtidig med at vi skaber en god og forståelig oplevelse for borgerne.
Nu søger vi en ny kollega, der har lyst til at bidrage til en moderne offentlig forvaltning med fokus på kvalitet, samarbejde og borgerperspektiv.
Om jobbet
Som sagsbehandler i Ydelsesservice bliver du en del af et fagligt stærkt team, hvor vi arbejder struktureret, deler viden og hjælper hinanden med at finde de bedste løsninger.
Dine opgaver vil blandt andet være at
- behandle ansøgninger om enkeltydelser efter Aktivlovens §§ 81, 83, 84 og 85
- give borgere råd og vejledning om regler, muligheder og afgørelser
- behandle realitetsklager
- sikre lovmedholdelig og helhedsorienteret sagsbehandling med blik for både kvalitet og borgerens situation
- samarbejde med kollegaer og samarbejdspartnere på tværs af Københavns Kommune
Stillingen er primært administrativ, og kontakten med borgerne foregår hovedsageligt via telefon og skriftlig kommunikation.
Vi forestiller os, at du
- er uddannet socialrådgiver, socialformidler, administrationsbachelor eller har anden relevant uddannelse
- har interesse for myndighedsarbejde og offentlig administration
- arbejder struktureret og har blik for kvalitet og detaljer
- kan kommunikere klart og professionelt – både mundtligt og skriftligt
- møder borgere med respekt og forståelse – også i komplekse situationer
- bidrager aktivt til samarbejde, videndeling og godt arbejdsmiljø
Det er en fordel, hvis du har erfaring med sagsbehandling eller kendskab til Aktivloven – men det vigtigste er, at du er motiveret for at lære og udvikle dig i rollen.
Derfor skal du vælge os
Hos Ydelsesservice bliver du en del af en arbejdsplads med høj faglighed, engagement og fokus på udvikling. Vi arbejder målrettet med kvalitet i opgaveløsningen og tror på, at de bedste resultater skabes i fællesskab.
Hos os får du
- et meningsfuldt arbejde med stor samfundsmæssig betydning
- dygtige og hjælpsomme kollegaer
- faglig sparring og mulighed for udvikling
- en arbejdsplads med fokus på trivsel, samarbejde og respekt
- en hverdag med ansvar, variation og mulighed for at gøre en forskel for borgerne i København
Ansættelsesvilkår
Løn i henhold til gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.
Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2026. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt med flekstidsordning.
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Nanna Stewart på 24 44 38 54.
Sammen med ansøgningen bedes du vedlægge CV, kopi af relevant uddannelsesbevis samt eventuelle referencer.
Søg via linket senest fredag den 19. juni 2026
Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt i uge 26.
Om Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen
I Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen hjælper vi ledige københavnere i job, og vi støtter både ældre ledige og unge i at finde den rette vej til uddannelse. Vi skaber gode rammer for københavnske virksomheder og formidler arbejdskraft til dem. Vi arbejder for, at København er en by, hvor der er plads til alle, og støtter flygtninge og indvandrere i at finde en plads i fællesskabet. Vi er ca. 2.000 medarbejdere i forvaltningen. Vores arbejde omfatter både den nære kontakt med borgere og virksomheder, og politisk arbejde og administration. Vi arbejder målrettet med vores trivsel, og vi har en kultur præget af høj faglighed, hvor der er plads til dine idéer og input.