Håndværk og designlærer (gerne nyuddannet) som vil være med til at præge fremtidens håndværk og design på Sluseholmen Skole

Søg jobbet

Undervisning
Fuldtid
Fastansættelse

Vi søger dig, som er en inspirerende lærer, til en ny skole i vækst.

Om skolen
Sluseholmen Skole er en blågrøn byskole omgivet af vand og natur, der ligger i en helt ny fantastisk bygning i det nye Sydhavn. Vi har en grøn profil, så vi bruger naturen i undervisningen og har fokus på at understøtte børnenes nysgerrighed og lyst til læring. Skolen er en tresporet skole, og de ældste elever går i 7. klasse efter ferien. Vi driver skole ud fra værditrioen nysgerrighed, fordybelse og fællesskab og forventer, at du kan se dig selv i det.

De faglige kompetencer, vi søger, er særligt

  • håndværk og design samt billedkunst
  • kompetencer indenfor IT og/eller teknologiforståelse

Vi søger en faglært, men du må gerne søge, hvis du er færdigudlært til sommer, da ansættelsen er fra den 1. august 2026.

Som menneske er du

  • fællesskabsorienteret – oplever teamsamarbejde som grundlæggende vigtigt og givende
  • pålidelig – overholder aftaler
  • nysgerrig – interesserer dig for din omverden i både stort og småt
  • positiv – fokuserer på det, som virker, uden at være blind for det, som kan forbedres
  • 'fagnørdet' – du elsker dit fag og vil give dit engagement videre til børnene

Og vigtigst at alt, skal du holde af børn i al deres mangfoldighed.

Vi tilbyder

  • kort vej fra idé til handling
  • kollegial sparring og samarbejde i et stærkt team
  • mange co-teaching timer ifm. håndværk og design
  • en skole under opbygning, hvor du har mulighed for at få indflydelse på fremtidens skolemiljø
  • en skole i rivende udvikling med fokus på elevernes trivsel og læring
  • muligheder for faglig og personlig udvikling
  • beliggenhed tæt på metrostation, motorvej og med parkeringsordning for medarbejderne

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fastansættelse på fuld tid med tiltrædelse den 1. august 2026. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Har du spørgsmål, kan du kontakte skoleleder René Bang på 82 56 50 50.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest søndag den 21. juni 2026
Vi holder samtaler løbende.